Gamle varsler



Varsler på bryllupsdagen
  • Skinner solen, varsler det lykke for ægteskabet.
  • Torden varsler ligeså lykke, og et langt og kærligt ægteskab.
  • Hvis det er gråvejr, bliver parrret ulykkeligt og trist.
  • Hvis det stormer, varsler det uro, men kun i begyndelsen af ægteskabet.
  • Hvis det regner eller sner, Får parret mange børn og en god økonomi.


Vejrvarsler
  • Brændende lys, der slår gnister, varsler uvejr.
  • Tæl ikke lynene højt, i et torden vejr. Hvis man gør det, vil lynet slå ned i det hus, hvor der tælles.
  • Mandagsregn er torsdagsregn.
  • Fredagsvejr giver søndagsvejr.
  • Regner det fredag, vil det regne hele næste uge.
  • Lørdagssol varsler godt vejr for hele næste uge.
  • Flyver svalerne lavt, og samles de tidligt nordfra, bliver vinteren lang og streng.
  • Hvis lyngen blomstrer helt ude i spidsen af kvistene, varsler det tidlig og hård vinter.
  • Blomstrer den forneden, vil vinteren komme sent, og være mild.
  • Mange blomster giver meget sne.
  • Mange hvidkløøerblomster på plænen om sommeren, varsler streng vinter.
  • Er rønnebærene blege, bliver vinteren mild.
  • Julesommer giver påskevinter.
  • Hvid jul giver grøn påske.
  • Efter julemørke følger sommertørke.
  • Begynder april mild, går den vred ud.
  • Som hundedagene tændes, skal de endes. (22/23-7 til 22/23-8)
  • Hvis to mænd, eller drenge, tisser over kors om aftenen, bliver det godt vejr næste dag.
  • Det bliver godt vejr næste dag, hvis man går baglæns i seng.
  • Ugidelig kat varsler godt vejr.
  • Når katten slikker og vasker sig i ansigtet, bliver det strålende solskin.
  • Bræger fårene ved solnedgang, bræger de på godt vejr.
  • Mange gule mælkebøtter varsler god sommer.
  • Mange spindelvæv vasler tørke.
  • Hvis det bobler i kaffen, efter en sukkerknald er kommet i, bryder et uvejr snart løs.
  • Er mange kvinder samlet på et sted, bliver vejret ondt. Især hvis forsamlingen foregår om aftenen.
  • Hvis en tredje kvinde, slutter sig til to kvinder, der står og snakker på gaden, trækker de uvejr til sig.
  • Hvis man taber et stykke brød, så det lander med smørsiden nedad, bliver det ondt vejr næste dag.
  • Tuder og gør ræven om aftenen, er et uvejr under opsejling.
  • Ligger hunden på siden, og strækker benene ud fra sig, varsler det uvejr.
  • Vasker katten sig omkring munden eller bagi, varsler det uvejr.
  • Flyver hønsene op i træer, eller andre høje steder, varsler det uvejr.
  • En gås med et strå i næbbet, varsler dårligt vejr.
  • Megen tåge foråret, giver meget regn om sommeren.
  • Megen tåge om efteråret, giver megen sne om vinteren.
  • Den vej hanen vender sit næb nytårsmorgen, fortæller hvorfra vinden vil blæse de næste tre uger i træk.
  • Trækker gæsene mod vest, kommer der østenvind.
  • En hund der ruller sig i græsset, varsler vind.
  • En hund der æder græs, varsler regn.
  • Stryger katten sit skiæg, flyver svalen lavt som et æg, da er det tegn på regn.
  • Når svalen sine vinger mod jorden daske, da vil man snart høre regne plaske.
  • Højtflyvende svaler varsler blæst.
  • Lad være med at træde på en myre, hvis du vil undgå regn.
  • Regner det mens solen skinner, farer en skrædder til Himmerig, og en smed til Helvede.
  • Galer hanen ved sengetid, bliver det sne dagen efter.
  • Galer en om eftermiddagen, betyder det nattefrost.
  • Mange rønnebær, varsler megen sne.
  • Rim i dale har tø i hale.
  • En kat der går med halen i vejret, varsler frostvejr.


Andre varsler og vers
  • Knive må ikke ligge over kors, da det betyder ulykke.
  • Juleaften skal man tage sit værktøj hjem i huset fra marken, ellers får man splid i hjemmet næste år rundt.
  • Marie, Marie, Marolle fly op til Vorherre og bed om godt vejr i morgen.
    Eller:
  • Flyv øster, flyv vester, flyv sønder, flyv nør flyv op til Vorherres kirkedør og bed om godt vejr i morgen.
  • Julemorgen må der ikke muges ud i stalden, da det varsler ufred.
  • Mandagsbørn har fager sind.
    Tirsdagsbørn har kærlig sind.
    Onsdagsbørn er født til vè.
    Torsdagsbørn får mangt at se.
    Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
    Lørdagsbørn skal sorgen trykke.
    Søndagsbørn skal leve længe, og al deres tid have nok af penge.
Tycho Brahe-dage

Januar: 1, 2, 5, 6, 12, 13, 20.
Februar: 11, 17, 18.
Marts: 1, 4, 14.
April: 10, 12, 24.
Maj: 8, 18.
Juni: 8.
Juli: 17, 21.
August: 20, 21.
September: 11, 18.
Oktober: 6.
November: 6, 18.
December: 6, 12, 18.

Særligt heldige dage:
26 januar.
9+10 februar.
15 juni.