I julen, 1995, lærte jeg den syngende familie at kende første gang. Den første sang jeg hørte, var (p.g.a. årstiden ) "Rudolph the Rednosed Reindeer" og deres nok mest berømte sang "An Angel" . Og med et var jeg solgt! Jeg havde en vidunderlig følelse, første gang jeg kom hjem med den første CD med dem jeg havde købt, og jeg blev hurtigt skyld i, at avismanden i Jorchs passage på Strøget, kunne få ost på sit brød, for lige på det tidspunkt, var de meget oppe, og der var artikler med dem i alle de tyske blade. Jeg var så fast en kunde, at han selv lagde blade til side til mig, hvis han kunne se der var noget med TKF i. Det blev efterhånden til nogle koncerter, og jeg har fået mange venner, til dem. Mine koncerter tæller:
(Nogle af koncerterne har jeg taget billeder af. Der er links til, og de åbner i et nyt vindue.)

KB-Hallen 1996
Forum 1997
Forum 1998
Ringsted 2000
Ringsted 2003
Amager bio 2002
Esbjerg Festival 2003
Amager bio 2004
 Kruså 2004
Phantasialand, Br?hl 2004
Aabenrå 2005
Rødovre 2005
Angelo Kelly Solo Hillerød 2006
Århus 2006
Odense 2006
Angelo Kelly Solo Kolding


Lidt baggrundsviden

Puha, ja hvor skal man starte? Ved begyndelsen, vil de fleste nok sige, men hvor er det? Er det helt ved begyndelsen, eller kun ved begyndelsen ? Og hvad mener jeg så med det? Jo, ser i. Alle bands starter jo i det ukendte (hov, der var begyndelsen vidst nok), og det gjorde The Kelly Family (TKF) også. Men selvom den yngste i skrivende stund kun er 24 år, har de alligevel, næsten forlængst, holdt 25 års jubilæum. De startede da de alle var helt små, alle var jo ikke engang født endnu! Alligevel, tog faderen dem med rundt på barer og pubber, for at de kunne vise hvad de kunne. Repetoiret var kendte tradionelle sange, på alverdens sprog. Men det var ikke alle, der fik lov til at komme med. Nogle var for små, så de blev efterladt grædende hjemme hos moderen. De ville jo også gerne med ud at synge, men nej. Det kom først, da de blev en smule ældre, og de fortsatte med barene og pubberne, og sang også på gaden.. Ligesom man ser de sydamerikanske grupper på Strøget i København: For 10 år siden, spillede de uden udstyr (andet end deres instrumenter selvfølgelig), men nu har de både mikrofoner, højtalere og forstærkere. Og sådan begyndte TKF også. Og på trods af, at de levede ikke særlig rigt, havde de faktisk penge. Faderen havde haft en antikvarhandel, men valgte at opgive det for musikken, i hvert fald senere hen, men vi er jo kun ved begyndelsen endnu. Et af medlemmerne af familien har for nogle år siden udtalt, at han kunne huske, at de havde boet i et stort hus, med tjenestefolk, kokkepiger, og hele mollevitten. Men alt det blev altså opgivet, for at rejse rundt, og vise hvad de kunne. Den første single, der forresten lå på 1. pladsen på hitlisten i Tyskland, kom i 1979. Det var faderen der havde skrevet teksten til en allerede kendt melodi "Who'll Come With Me". Efterhånden var de blevet kendte ansigter, men sadig ikke noget stort. De turnerede med et Cirkus (Roncally), sang deres sange, lavede deres cd'er, blev undervist hjemme, og boede i flere lande. I 1981, kort tid efter det sidste skud på stammen var født, døde moderen så af kraft. Hendes sidste ord skulle efter sigende have været "keep up singing", og det var netop titlen på en af deres cd'er der kom et par år efter. Og de fortsatte deres optrædender på gader og stræder. I 1990 fik faderen et slagtilfælde, og børnene måtte fortsætte deres sang uden ham.
I 1994 havde de deres første store koncert i Westfallenhalle i Dortmund. Hallen var ovenikøbet booket for to dage, og der var fyldt op.
Til denne koncert kom faderen ind på scenen, og de sang "Amazing Grace" sammen. Koncerten blev udgivet på VHS, og findes næsten i hver eneste samling. Samtlige medlemmer af familie græd, da deres far kom ind på scenen, og mange fans græd også. Det var første gang i fire år, faderen igen stod på scenen.

I 1998 forlod den ældste søster Kathy gruppen, for at synge solo. Hun synger stadig den dag idag. Jimmy havde også før holdt pauser, men kom altid tilbage igen. Kathy blev væk. Hun har siden dog gæsteoptrådt for dem. I 2000 forlod så den ældste bror, John familien. Han var utilfreds med den måde Kelly Family havde udviklet sig på. I dag synger han sammen med sin kone Maite Itoiz, og de har netop udgivet deres første CD. Året efter John havde forladt familien, døde deres far af et slagtilfælde. Alle børn var hos ham, da det skete. Der fuldte stadig CD'udgivelser, men dog ikke så mange som før i tiden. I 2004 Skete så det, at alle pigernes kæledægge Paddy forlod gruppen for at gå i kloster. Han er stadig ikke kommet tilbage, og personligt tror jeg heller ikke det sker. De få billeder af ham fra den orden hvor han befinder sig, der i kort tid var tilgængelige på nettet, viser en meget, meget lykkelig mand. Mange (deriblandt mig selv), venter kun på den officielle meddelelse om, at de går hver til sidst. Det virker ikke rigtig som om de har lysten mere, og hvorfor så fortsætte. Dem som ikke ville høre tale om TKF i halvfemserne, ville ikke kunne kende dem i dag. Det er ikke kun tøjstilen der har ændret sig, men også musikken. Hippietøjet blev skiftet ud med modetøj og mærkevarer for nogle år siden (jeg savner hippierne), og nogle har sågar fået klippet deres hår ;(. Men en ting er sikkert. Ligeså snart deres afskedskoncert bliver en realitet (hvis de overhovedet gider at holde en), rejser jeg gerne det halove af jorden rundt for at se dem så mange gange som muligt. Det vil jo så være sidste chance. Musikken og minderne vil vi altid have, og dem skal man passe godt på.